Vilkår & regler

Vilkår & Regler

Programlægning
Som medlem hos os, præsenterer vi dig for vores maskiner. Vi forklarer, hvordan maskinerne bruges og udarbejder et personligt program til dig.
 
Vilkår

  1. Medlemskortet er personligt.
  2. Du skal være fyldt 18 år for at kunne være medlem hos os.
  3. Al træning foregår på eget ansvar. Søhuset Motionscenter kan ikke drages til ansvar for eventuelle personskader i eller uden for træningslokalet.
  4. Oprydning og fornuftig brug af udstyr er en betingelse for brug af træningslokalet.
  5. Harpiks og andet klæbestof må ikke benyttes.
  6. Værdigenstande medbringes på eget ansvar både i omklædningsrum og andre steder i centeret.
  7. Dit medlemskort skal altid medbringes ved træning og du skal inden træning registreres på medlemscomputeren i centeret.
  8. Al træning i centret skal foregå omklædt og med indendørs fodtøj med skridsikker sål. Træning i bar overkrop og med cowboybukser er ikke tilladt.
  9. Du skal altid medbringe et håndklæde til brug i maskinerne.
  10. Du skal altid enten tage skoene af og sætte dem i skohylderne eller tage et par blå "futter" på.
  11. Misbrug af medlemskab og uacceptabel opførsel, herunder salg og brug af præstationsfremmende stoffer eller begrundet mistanke herom, medfører bortvisning uden refundering af medlemskabets pris.
Tilmelding til hold
Tilmelding til vores hold sker på vores hjemmeside
www.søhuset.dk under linket Motionscenter via onlinebooking.
Her logger du på ved at taste dit fulde brugernavn som står bag på dit træningskort eks. SM2003014.
Dit password er de 4 første cifre i din fødselsdato.
Du kan maksimalt have 8 fremtidige holdbookinger, 14 dage frem i tiden.
 
Fremmøde til hold
Senest 10 minutter før holdstart skal du registrere dig fremmødt på medlemscomputeren i centeret, da din plads ellers vil gå til én fra ventelisten.
 
Hvis du er på venteliste
Dette
betyder at du har vist interesse for at komme på holdet, og du derfor skal være registreret fremmødt på medlemscomputeren i centret senest 10 min før holdstart.
Hvis ikke du enten 2 timer før holdstart melder dig af holdet, eller senest 10 minutter inden holdstart har registreret dig fremmødt i centeret, vil du blive påskrevet en bøde.
Når der er under 10 minutter til holdstart, kan vi i receptionen fortælle dig om du er kommet på holdet.
 
Korrekt afbud
Hvis du har tilmeldt dig et hold og er forhindret i at komme, er det vigtigt at du framelder dig holdet senest 2 timer før holdstart da du ellers får en bøde idet du optager pladsen for en anden.
Dette er også gældende hvis du er på venteliste til holdet, da det bliver betragtet som en holdtilmelding.
Du kan kun foretage afmeldingen online eller via medlemscomputeren i centeret.
 
Du kan altså IKKE afmelde dig holdet telefonisk eller via mail.
 
Tildeling af bøder
Ved manglende fremmøde eller for sen afmelding af holdreservation, bliver kontantmedlemskabet afkortet med 1 dag & PBS/DIBS medlemskabet bliver pålagt kr. 25,00, ved næste trækning.
Dette er også gældende hvis du er på venteliste til holdet, da det bliver betragtet som en holdtilmelding.
 
Aflysning af hold fra vores side
Er der mindre end 6 personer på et hold kan vi aflyses det. Hvis der over 3 uger kun er mellem 6 og 10 personer på holdet, vil vi overveje om holdet skal lukkes eller flyttes til et andet tidspunkt.