Barselsvikar som receptionist til Søhuset

Er du smilende, udadvendt, glad, positiv og vil du være del af et lille dedikeret team af 12 engagerede og motiverede kolleger, som sætter en ære i at sende alle gæster ud ad døren med smil på læben, så er stillingen som barselsvikar for vores receptionist måske noget for dig.

Søhuset har de mest tilfredse kunder adspurgt blandt 639 mødebookere og 75 konferencecentre.

DIN PERSON

  • Serviceminded ud over det sædvanlige, imødekommende og smilende.
  • Positiv og udadvendt og kan lide at tale med alle typer af mennesker.
  • Selvkørende og kan holde mange bolde i luften samtidig.
  • En god kollega, som er passioneret, humoristisk og har situationsfornemmelse.
  • Fleksibel i forhold til arbejdstid (åbningstid hverdage fra kl. 7-17).

DIT ANSVAR

  • Tage ejerskab for værtskabet og byde gæster velkommen
  • Styrke gæsterelationer
  • Besvare telefonopkald og mails
  • Registrere bookinger og udarbejde tilbud
  • Hjælpe gæster med ændringer på dagen
  • Fakturere og lave kasselukning
  • Udarbejde velkomstbreve
  • Udarbejde lister til Køkken, Restaurant og Teknik
  • Deltage i Søhuset’s kundeevents

DIN PROFIL

  • Det er allervigtigst for os, at du har min. 5 års erfaring med at levere exceptionel service.
  • Service er dit DNA.
  • Du skal være verdensklasse overfor kolleger og gæster.
  • Har du Spectra-erfaring, vil vi være begejstrede. Og det er på plussiden, hvis du har erfaring med IT og AV-udstyr.
  • Du formulerer dig præcist i skrift som tale på dansk og engelsk.

SØHUSET KONFERENCECENTER

Med Forskerparken i ryggen og horisonten forrest er Søhuset Konferencecenter skabt til stor fælles tankevirksomhed. Her kan innovatører, erhvervsledere, investorer og forskere mødes og dele synspunkter, idéer og perspektiver, som muligvis vil forme fremtiden og blive til løsninger på alverdens problemer.

Er du ambitiøs, generøs og passioneret ligesom os, så byder vi velkommen indenfor til et af de bedste konferencecentre i Danmark.
I Søhuset har vi fem grundprincipper for det gode eksterne møde og det interne samarbejde; tillid, nysgerrighed, mod, disciplin og robusthed. Principper vi praktiserer hver dag for at levere den bedste oplevelse for vores gæster.

Hver dag serverer vi gastronomiske nybrud, hvor der er kælet for den gode smag, bæredygtighed er top of mind, og det særlige ved Søhuset er, at vi er et samlet team, og vi hjælper hinanden.

Vi tilbyder uddannelsesmuligheder, sundhedsforsikring, motionstilbud og sociale arrangementer. Du vil referere til Director of conference Christina Wejlemann.

HVORDAN SØGER DU

Er du interesseret i jobbet, og matcher din profil kvalifikationskravene? Ansøgninger modtages via Elvium, så KLIK HER og upload din ansøgning og dit cv allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig. Tiltrædelse 1. juni 2020.