Ta’ nysgerrighed med ind i dit møde

I Søhuset har vi udviklet et værktøj til mødelederen, som vi kalder ”Hvad tager du med ind i mødet”. Her ses vores fem principper for det gode møde; nysgerrighed, tillid, robusthed, disciplin og mod. Værktøjet kan bruges som en icebreaker, en måde at få taget dagtemperaturen på mødedeltagerne eller på at italesætte, hvad der er vigtigt for mødet.

Mange af vores mødeledere bruger værktøjet til at åbne mødet og få mødedeltagerne på banen fra start. Mødedeltagerne kvitterer i høj grad med at tage nysgerrighed med ind i deres møder.
Det samme gør vores Business Development Manager Rikke Blaabjerg Collin:

”Jeg bruger nysgerrighed hver dag i mit arbejde. For at være den bedst mulige samarbejdspartner i planlægningen af vores gæsters arrangementer, er det vigtigt for mig at spørge nysgerrigt ind og lytte højt. En af vores naboer i forskerparken bruger nysgerrighed til at stemple ind i hinanden i starten af alle deres møder. De går bordet rundt og fortæller kort, hvad der rør sig i deres privatliv. Vi prøvede det selv på et af vores interne møder for nylig, og det skaber et rigtig godt grundlag for et godt møde,” fortæller hun.

Har du brug for sparring på, hvordan du bedst åbner og lukker dit næste møde?

Vi har mere en 219 års erfaring med at afholde møder og står altid klar til at sparre med dig om, hvordan du skaber et møde, der også vil blive husket om tre måneder.
Kontakt os nedenfor og beskriv dit ønske til et kommende møde eller konference, og så vil vi skabe en løsning, der gør dig i stand til at skabe et mindeværdigt møde.

Kontakt

Lise Rottensten

Conference Coordinator

Tlf: +45 8870 8870

Kontakt os for at høre mere