Søhuset er for alle virksomheder. Vi hjælper med at sikre de bedste betingelser for netop jeres møde. Vi har 12 mødelokaler fra 2-98 personer og et fleksibelt auditorium med plads til 350 personer, som vi indretter efter dine ønsker, ligesom du også frit kan kombinere mødelokalet med resten af vores hus – lige fra restaurant, foyer og loungeområder til udendørsområder rundt om søen i vores baghave.

Vi er fleksible på booking, og du kan afbestille din booking kun 24 timer før din ankomst. I Søhuset har vi fem grundprincipper – det ene er tillid. Tillid er godt, når vi mødes. For når vi har tillid rundt om bordet, har vi en klar fælles forventning om, at alle andre er lige så pålidelige, som vi selv er. Vores afbestillingsbetingelser er blot én af de måder, vi udøver tillid i vores samarbejde.

Ved booking af Lokalet Niels Bohr/Aage Bohr og Auditorium

Ved annullering af den bekræftede reservation foretaget senere end 30 dage før ankomst, beregner Søhuset sig et afbestillingsgebyr svarende til 100% af den bekræftede pris. Det bekræftede beløb kan reduceres med 10% indtil 24 timer før afholdelse.

Ved booking af mødelokaler

Annullering af den bekræftede reservationen kan ske uden beregning indtil kl. 9.00 på sidste hverdag før ankomstdato, herefter beregner Søhuset sig et afbestillingsgebyr svarende til 100 % af den bekræftede pris. 

Middag i restauranten

Ved annullering af den bekræftede reservation foretaget senere end 30 dage før ankomst, beregner Søhuset sig et afbestillingsgebyr svarende til 100% af den bekræftede pris. Det bekræftede beløb kan reduceres med 10% indtil 5 dage før afholdelse.

Generelt forstår vi ved afbestilling: aflysning, reduktion, afkortning, omplacering eller lignende væsentlige ændringer i forhold til ordrebekræftelsen. Samtlige afbestillinger skal foretages skriftligt.