Disciplin
Om at nå i mål
I Søhuset har vi fem principper for et godt møde. Disciplin er det fjerde.
Begrebet disciplin er oldgammelt. Det stammer fra antikken, hvor de romerske legionærer blev trænet i at bevæge sig samlet, i lige, ubrudte rækker, ganske enkelt for at undgå den potentielt fatale konsekvens ved, at en soldat kom i kamp med to fjender på én gang. Nu ender det sjældent med håndgemæng i møder, men ikke desto mindre er disciplin et afgørende mødeprincip.
Lad os starte med det indlysende. Mødedisciplin betyder, at man kommer til tiden og med tankerne på rette sted, ikke med hovedet i en telefon. Mødedisciplin handler også om en særlig ansvarsfornemmelse for resultatet. Man skal respektere, at gruppen er på vej mod noget, og tage opgaven på sig ved at bidrage til, at fællesskabet når i mål. Derfor er det heller ikke god mødekultur at stjæle opmærksomheden og hijacke mødet med sin egen agenda. I stedet bør man lytte og lancere sine egne perspektiver, ikke for tidligt, ikke for sent, men når det passer ind. Med andre ord skal man vente på tur, som det hedder blandt børn.
Sidst, men ikke mindst, handler disciplin om at blive ved og om at gøre det, der skal til. Det er viljen over lysten. For det, der adskiller amatøren fra den professionelle, er mere gentagelsen end talentet. Det er vedholdenheden, det konstante fokus på målet og mesterskabet og den legendariske 10.000 timers-regel. Øvelse gør mester. Også i møder.
Net Promotor® Score På en skala fra -100 til 100 er Søhusets kundeloyalitet ikke til at komme udenom.
Kunderne taler
"Jeg har et meget positivt indtryk af Søhuset. Rammerne er helt i orden, men det er personalet, der gør den store forskel.
Annette Sandholm FranckCorporate Voice![]()
Hvad tager du med i mødet?
I Søhuset har vi fem principper for det gode møde. Principperne sikrer, at ethvert møde, du holder her, resulterer i størst tænkelig fælles tankevirksomhed. Lad dig inspirere, og brug principperne med dine mødedeltagere i dit næste møde.