Svenske fastelavnsboller

Søhusets køkkenchef har svenske relationer og laver Semlor (svenske fastelavnsboller) i februar måned.

10 stk.

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 75 g smør (smeltet)
  • 75 g sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ¼ tsk fint salt
  • 425 g hvedemel (gerne med høj gluten indhold)

Pensling:

  • 1 æg

Fyld:

  • 100 g rå ren marcipan (groft revet)
  • 75 g hele mandler
  • 4 dl piskefløde
  • 3 spsk flormelis
  • 1 vaniljestang

Drys:

  • Flormelis

Fremgangsmåde:

Rør gær ud i lidt lunken mælk og tilsæt resten af mælken, smør, kardemomme og salt.
Tilsæt gradvis mel.
Ælt dej glat og lad den hæve i ca. 30 minutter til dobbelt størrelse.
Rul dejen til en pølse og del den i 10 stykker. Tril stykkerne til boller og sæt dem på bagepapir på en plade.

Lad bollerne hæve i ca. 45 min

Pensl bollerne med æg og bag dem gyldne i ca. 10 min i ovn på 225 grader.
Når bollerne er afkølet, skæres et låg af hver bolle. Udhul bollerne med en gaffel.

Fordel marcipan og grofthakkede mandel i bunden af bollerne.

Pisk fløde og vaniljekorn til skum og smag til med flormelis.

Kom flødeskummet i en sprøjtepose med stjernespids og sprøjt en krans på hver bolle. Kan også lægges i bollen med en ske.

Læg låget tilbage på hver bolle og drys flormelis hen over bollerne.

Velbekomme.