I Søhuset har vi fem principper for et godt møde. Mod er det femte.

Mod er en muskel. Vores mod bliver stærkere, når vi træner det. Hvordan vi er modige, afhænger af, hvem vi i øvrigt er. For den ekstroverte kan modet i et møde bestå i at holde på egne ambitioner og afvente, hvad fællesskabet frembringer, uden at man selv byder ind. For den introverte kan modet omvendt ligge i at udkomme højt og i at stole på, at andre i mødet lytter og griber det, man siger.

Mod er den anden side af frygt. Og fejl er den direkte konsekvens af mod. Når vi frygter, tager vi sorgerne på forskud og bekymrer os om konsekvenserne af de valg, vi træffer, og de fejl, vi uundgåeligt begår. Det er godt nok, så længe det betyder, at vi træder varsomt fremad, så vi ikke buldrer afsted og kvaser enhver spirende idé under vores uforsigtige fødder. Men det er straks et problem, når vi står stille; når frygten overvinder modet i mødet og skaber kollektiv lammelse.

For én ting er sikkert: Forudsætningen for, at vi kan skabe resultater, er handling. Skal resultaterne tilmed være nytænkende, altså ikke blot en gentagelse af sidste års succes, men decideret banebrydende, så kræver det mere end costbenefit-analyser og konsensus om mødebordet. Det kræver, at vi tør begå fejl. Det kræver mod.