I Søhuset er vores vigtigste opgave at gøre versionen for dit møde, din konference eller din næste event til virkelighed. Er dine mødedeltagere primært tilhørere, vil den klassiske biografopsætning måske fungere bedst. Drømmer du derimod om at gøre dine deltagere til aktive medspillere, kan det fungere bedre med gruppeborde eller måske endda ingen borde. Alt er muligt i vores auditorium, hvor fleksibiliteten er i højsædet.
Også når det kommer til teknikken.
Mange af os har prøvet at stå og fumle med teknikken foran en gruppe mennesker, og for de fleste er dette en meget ubehagelig oplevelse. Vi mister tillid til os selv og bliver nervøse, fordi vi gerne vil fremstå overbevisende og vise, at vi har styr på situationen over for vores kolleger, chefer, kunder eller samarbejdspartnere.
Det samme gælder i de møder, hvor der er spørgsmål fra salen. For mange kræver det stort mod at turde stille sig op og tale i en mikrofon, og oftest er det ikke rart at høre sig selv fra en mikrofon. Vi taler af erfaring.
I Søhuset har vi investeret i en såkaldt Catchbox-mikrofon. Formålet er, at den skal mindske afstanden mellem tilhørerne og taleren og skabe mod til at turde at stille spørgsmål. Mikrofonen er firkantet og godt polstret, så den kan blive kastet rundt. Man kan tabe den, og den er stor nok til, at man kan skjule de røde kinder bag den.
Kort sagt har vi mange værktøjer, vi kan sætte i spil, som understøtter og skaber tillid – også på legende og uformel vis i situationer, som oftest kan være svære for mange af os.
Vores eget og dedikerede inhouse teknik-team, vil assistere jer i løbet af dagen med alt fra præsentationer til mikrofoner. Vi tilbyder, at oplægsholder kan booke en tid med vores tekniker og komme og øve sin præsentation med mikrofon og blive fortrolig med, hvordan egen stemme lyder i et stort lokale.
Vi ved, at det kræver mod at stille sig frem og tale foran en gruppe af mennesker. Vi ved også, at mod er en muskel. Og vores mod bliver stærkere, når vi træner det.