Fester i verdensklasse

vagn-michael-017
Restaurant
Mad

I Søhuset ønsker vi at holde lige præcis den fest, du gerne vil have. Den fest, hvor du og dine gæster er i centrum, og hvor vi kun har øje for jer.

Derfor har vi nu sat skræddersyede fester øverst på agendaen og har teamet op med en særdeles erfaren Restaurant Manager til at gøre din fest unik og personlig. Med lang erfaring fra prominente restauranter i London og senest som ansvarlig for køkken og restaurant på Rungstedgaard, vil Søhusets nye Restaurant Manager Vagn Kristensen sørge for, at du er i kyndige hænder og får en festoplevelse ud over de sædvanlige. Og vil du holde fest i verdensklasse – så klarer vi det. Intet mindre.

I Søhuset er du i centrum

I Søhuset har du og dine gæster hele Søhuset for jer selv. I er i centrum, for i Søhuset holder vi kun én fest ad gangen. Som gæst skal du altid have en uforglemmelig oplevelse, og det er vores ypperste opgave at vejlede dig ud fra netop dine ønsker. At være din sparringspartner i planlægningen, og ikke mindst at være til stede under selve festen. I Søhuset har vi ikke færdige pakkeløsninger. Vi gør tingene, fordi de giver mening for den enkelte gæst.

Gastronomisk oplevelse

Gå ikke glip af en gastronomisk smagsoplevelse. I Søhuset er råvarerne altid i top. Køkkenchefen Mikael Gyllinge satser frem for alt på bæredygtighed og går efter sæsonens råvarer. For det kan godt være, at jordbærrene er økologiske, men hvis de er fragtet fra Spanien, så er de ikke friske nok. Så selvom køkkenet er overvejende økologisk, så går Søhuset ikke på kompromis med kvaliteten.

I kraft af Søhusets nye Restaurant Manager er der også kommet en dygtig sommelier i huset. Udover specialøl fra nicheproducenter byder Søhuset nu også på udsøgte vine af høj kvalitet, og sammen finder vi de vine, der passer bedst til netop din menu.

Totaloplevelse

Søhusets smukke placering midt i den nordsjællandske natur og husets rene arkitektoniske linjer er med til at fuldende totaloplevelsen. For det er ikke kun råvarerne, der skal være i top. Totaloplevelsen skal være unik. En totaloplevelse, som du og dine gæster fortjener. Med gastronomi så englene synger, og service så alle har tårer i øjnene. I Søhuset mener vi det, når vi siger, at alt kan lade sig gøre.

Det du ønsker, skal du få

Står du og skal holde fest? Og har du brug for inspiration og kompetent sparring? Så ring til Søhusets Restaurant Manager Vagn Kristensen på 8870 8888 eller send ham en mail på vk@soehuset.dk. Vagn vil gøre alt for at gøre din fest til netop din fest.