I Søhuset har vi fem principper for et godt møde. Robusthed er det tredje.

Nogle møder er lette som sommerforelskelser. Det er de møder, hvor deltagerne flyver på vinger af inspiration, optimisme og håb. Andre møder – måske endda med de samme mennesker og den samme dagsorden – føles lige så uoverkommelige som Mont Ventoux i modvind. Det er her, robustheden bliver vigtig.

Robusthed handler nemlig om at tro. Om at have en dyb og rodfæstet tillid til, at der findes en løsning, og at man kan nå frem til den i fællesskab. Uanset hvor længe det tager, og uanset hvordan det føles. Det gode møde kræver altså, at man er i stand til at bære ubehaget ved at være i et vakuum, hvor idéerne lader vente på sig, og den kreative tørke truer med at braklægge både motivationen og det gode humør.

Når vi taler om robusthed her, taler vi derfor ikke om den individuelle mentale evne til at modstå stress og forandringspres, sådan som begrebet ofte bliver brugt i moderne ledelse. Vi taler derimod om en kollektiv modstandskraft – om den styrke, man kan kultivere i et fællesskab, så gruppen sammen bevarer troen på en løsning og bliver ved med at kæmpe for den, selv når den synes at være længst væk.